Tilmeld nyhedsbrev
View 2

NETWORK

EXECUTIVE NETWORK

Efter ønske fra virksomheder i modebranchen har HEADSTART FASHION etableret et nyt executive netværk for virksomhedsejere, direktører og beslutningstagere på strategisk niveau i modebranchen. Netværket hedder ”HEADSTART FASHION EXECUTIVE NETWORK”.

Udfordring

En af udfordringerne i modebranchen er at kortene ofte holdes tæt til kroppen, og at der derfor ikke sker ligeså meget erfaringsudveksling og netværksskabelse, som der er mulighed og behov for.

HEADSTART FASHION har derfor skabt et nyt stærkt erhvervsnetværk, hvor medlemmerne mødes fire gange om året på forskellige lokationer. På møderne bliver der skabt værdi for medlemmerne via netværksskabelse og fokus på fastlagte tematikker som eksempelvis internationalisering, finansiering og rekruttering. Emnerne bliver både italesat og diskuteret på møderne.

EXECUTIVENETWORK_Sort

Til det første netværksmøde i HSF EXECUTIVE NETWORK fik deltagerne et indspark fra Henrik Spandet-Møller, CEO – Birger Christensen International & partner i Spandet And Partners. Mødet fandt sted i november 2015, ved den vækstprisvindende modevirksomhed LauRie. Henrik Hansen, CEO LauRie A/S, udtaler:

” HEADSTART FASHION EXECUTIVE NETWORK er et spændende og nødvendigt initiativ, der imødekommer modebranchens store behov for erfaringsudveksling. Jeg ser meget frem til at møde andre dygtige direktører og virksomhedsejere fra modebranchen, der kan inspirere og udfordre mig”.

I forbindelse med etableringen af HEADSTART FASHION EXECUTIVE NETWORK er der nedsat et udvalg med direktører og ejere fra en række modevirksomheder. Henrik Kusk Jeppesen, CFO I Bisgaard shoes A/S er med i udvalget, som også skal godkende interesserede modevirksomheder. Han siger om initiativet:

”I modebranchen er der ikke tradition for at dele viden, men der er et stort behov for at virksomhederne i modebranchen mødes og udveksler erfaringer. Derfor er jeg meget glad for at være en del af HEADSTART FASHION EXECUTIVE NETWORK og glæder mig til at være med i udviklingen af initiativet”.

Det vurderes, at der er et stort potentiale i at opbygge et værdiskabende netværk målrettet modebranchen. Christian Chapelle, leder af HEADSTART FASHION udtaler:

”Jeg hæfter mig ved, at modebranchen selv har ønsket et netværk af denne kaliber. Jeg ser derfor frem til, at HEADSTART FASHION kan skabe rammerne for netværket og levere det rette indhold i samarbejde med branchen”.

 

Læs hele HEADSTART FASHION EXECUTIVE NETWORK brochuren HER

 

HSF Movers

HEADSTART FASHIONS hjerte banker for modebranchen og derunder også for de mindre upcoming virksomheder, som bl.a forretnings- og netværksmæssigt har nogle udfordringer. Derfor er det naturligt, at HSF med en målrettet indsats hjælper disse virksomheder. HEADSTART FASHION har derfor etableret HSF Movers som er et netværk for upcoming virksomheder med det formål at styrke og hjælpe dem på bedst mulig måde.

HSF Movers vil mødes fire gange årligt, og oftere hvis behovet er der, og der vil minimum være én relevant oplægsholder. Medlemmerne vil få indflydelse på, hvilke emner og problemstillinger der tages op og foredragsholderne vil være eksperter inden for de ønskede områder. Møderne foregår ude ved de forskellige medlemmer eller i HSF´s egne lokaler på Mindet 4-6. En naturlig del af at være med i et etableret netværk er også gevinsten ved at kunne dele sine erfaringer med hinanden. Med HSF Movers vil regionens virksomheder blive styrket både netværks- og vidensmæssigt.

INDHOLD

+ Fire netværksmøder om året

+ Invitation til udvalgte Headstart Fashion arrangementer

+ Bronze medlemskab af Headstart Fashion

PRIS

Medlemskab koster 3000 kr. om året. Hvis nogle af virksomhederne allerede har basismedlemsskab hos HSF fratrækkes 500 kr. fra de 3000 kr.

Hvis man tilmelder sig HSF Movers, får man automatisk et basismedlemskab til en værdi af 500 kr.

Hvis man har en kontorplads i HEADSTART FASHION House, skal man kun betale en tredjedel af prisen, altså 1000 kr., for et medlemskab i HSF Movers.

Den Erhvervsdrivende Fond
Headstart Fashion


Mindet 4
DK-8000 Aarhus C

info@headstartfashion.dk
telefon: +45 24 83 06 82
cvr. 37645567

© 2014 Headstart Fashion