Tilmeld nyhedsbrev
 

News - 14.01.2019

PRAKTIKANT 2019

Vi kan tilbyde dig et kreativt vækstmiljø med plads til nysgerrighed og udvikling i din praktikperiode. Du vil blive anset som en kapacitet for HSF, og vil derfor få en central funktion i vores organisation. Du vil skulle løse kommunikative opgaver, mens du også vil få indflydelse på beslutninger i samarbejde med sekretariatet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i koordinering af kommunikationsindsatser, håndtering af social media, udarbejdelse af pressemeddelelser samt formidling af vores aktiviteter på vores platforme og du vil blive involveret i projekter og events. Du vil også skulle håndtere en række administrative hands-on opgaver. Derudover vil du bistå ved møder hos partnere og andre interessenter f.eks. i forbindelse med større projekter.

Stillingen er en ulønnet praktikstilling 37 timer om ugen i perioden. Den daglige arbejdsplads vil være i Aarhus, hvor HEADSTART FASHION har hovedkvarter.

DIN PROFIL

Du kan dokumentere evnen til at arbejde fokuseret. Du er en dygtig formidler, har overblik og følger op. Du kredser for detaljen og kan lide at være en del af en dynamisk organisation med en omskiftelig hverdag. Det falder dig naturligt at netværke og at danne relationer til vores interessenter. Du er hold-spiller og når altid i mål med arbejdsopgaverne. Du vil blive tildelt en del medansvar, og derfor skal du være pålidelig og ansvarsfuld.

Den Erhvervsdrivende Fond
Headstart Fashion


Mindet 4B
DK-8000 Aarhus C

info@headstartfashion.dk
telefon:
+45 24 830 682
+45 24 207 207