Tilmeld nyhedsbrev
 

News - 08.02.2017

Journal på vej til udlandet

Det aarhusianske herretøjsbrand, Journal, vandt Vero Moda International Design Award ved HEADSTART FASHION AWARDS 2016. For Journal er kvalitet at foretrække frem for kvantitet, og de sigter efter at skabe klassiske, tidsløse men også ekspressive looks. Inspirationen kommer fra diverse kunstformer, arkitektur, litteratur og fysik.

Journal har siden deres opstart i år 2012 arbejdet med én global agent, men har nu valgt at satse på flere, så disse er til stede lokalt. Det er en del af deres bevidste distributionsstrategi.

“Vi tror på, at nærheden til kunderne er vigtig. Den opnår vi med de rigtige partnerskaber, og derfor har vi fokus på lokale agenter, der kan skabe relationer, som stemmer overens med vores værdier”, udtaler medejer Jannik Heide.

 

journal-2

 

Gennem deres netværk har Journal nu fundet agenter i henholdsvis USA, England, Tyskland, Benelux og selvfølgelig Danmark. Hver agent er særlig udvalgt til jobbet, og ifølge Jannik Heide er en dyb relation essentiel.

”Det skal være mennesker, som vi selv har lyst til at tilbringe tid sammen med. Det er vigtigt, at de har et særligt menneskesyn, så vi kan være sikre på, at de har en forståelse for Journals værdier”, fortæller han.

Journal ønsker at ligge i selvstændige butikker i stedet for store, kommercielle webshops, men mener ikke, at det er nok at ligge på det danske marked set fra det økonomiske perspektiv.

Herfra HEADSTART FASHION ønsker vi Journal held og lykke med deres fremtidige globale rejse.

 

Via http://www.dmogt.dk/nyheder/2017/02/journals-ambitioner-raekker-ud-over-dk

 

 

Den Erhvervsdrivende Fond
Headstart Fashion


Mindet 4
DK-8000 Aarhus C

info@headstartfashion.dk
telefon: +45 24 83 06 82
cvr. 37645567

© 2014 Headstart Fashion